Det går ikke så godt inde i mit hovedet lige for tiden.

Lige for tiden går det lidt ned ad bakke for mig rent humør agtigt, jeg er trist og føler ikke rigtig for at tage i skole (brobygning) er ved at være godt træt af at gå her, føler ikke jeg kommer nogen vegne i mit liv. Jeg har meldt mig ind på genoptagelse på sosu-hjælperen, så går bare og venter på jeg får svar på for hvornår jeg kan komme igang.

Her på skolen laver vi alt muligt forskelligt, men kommer ingen steder, som om man står i stampe. Det har været sådan i 5 måneder nu, og når man kommer fra at arbejde 45t om ugen, og det at tjene sine egne penge, så det bare ikke fedt at være på uddannelses-hjælp og ikke rigtig få noget ud af den tid man bruger her.

Jeg er træt af ikke at have det godt og være glad, er træt at mit humør er som en yoyo, køre op og ned, den ene dag er værre end den forrige og selv om solen skinner, har jeg mest lyst til at sove dagen væk.

Min kæreste er rigtig god til at tage hånd om mig når jeg har det sådan her, (heldigvis) så der er der sket fremskidt i vores forhold, vi ikke så tit uvenner og når vi bliver uvenner er vi blevet gode til at stoppe det og blive gode venner igen. Med mit humør fortiden er det svært at der ikke kommer gnidninger. Jeg gør virkelig mit bedste, men tænker meget, især over min diagnose som er skyld i alt det her negative der er i mit hoved, og jeg tænker tit på hvordan jeg var før i tiden, før jeg vidste jeg havde diagnosen.

Jeg elsker Nicklas for at være så forstående over for mit psyko humør….