Åh, hvor skal jeg starte ?

Siden sidst er der sket rigtig meget i mit liv, og det seneste er total min egen skyld. Det er lidt svært at rumme. Mit ex og jeg fandt sammen igen tilbage i februar måned, og det er gået op og ned, men mest op. Jeg slog op med ham for 14 dage siden imorgen, og jeg er begyndt at fortryde det, fortryde den måde jeg gjorder det på og fortryder aller mest at jeg ikke har taget fat i ham så vi ikke kom helt derud hvor jeg ikke følte det var det rigtige mere.

For hvis jeg havde åbnet op og snakket med ham, kunne vi have fixet det og så havde jeg ikke siddet her sønder knust over min egen fucking lorte beslutning. Jeg ved at jeg stadig har følelser for ham for ellers ville jeg ikke lide som jeg har gjort. Det går kun okay når jeg er ude sammen med andre, oplever ting og får en masse nye indtryk som gør man har fokus et andet sted. Men når jeg er alene kan jeg virkelig mærke mit hjerte er knust og det bløder.

Jeg ved at med tiden blir det nok nemmere, men da jeg mødte ham for 3 år siden var jeg sikker på han var The One, så det virkelig svært at give slip, men igen jeg har ikke lyst til at give slip.  Samtidigt er jeg rigtig gal på ham over han ikke at kæmpe for os, at han lukkede ned og ikke ville snakke mere. Hvis vi havde talt ud om tingene kunne det  have set anderledes ud.

Jeg ønsker ham alt det bedste i verdenen og jeg vil altid elske ham.